Når I som virksomhed eller eventarrangør forholder jer til det affald, I producerer, tager I ansvar for, at færre af klodens værdifulde og knappe ressourcer går til spilde. Men hvordan kan man vide, hvad der er bedst for miljøet, når det kommer til håndtering, prioritering og tilgang til affaldsressourcer? I netop den sag er affaldshierarkiet et anerkendt og ganske brugbart værktøj at kende til. Læs med og få overblikket.
I Danmark og EU fungerer affaldshierarkiet som et prioriteringsværktøj. Det er illustreret som en trekant vendt med spidsen nedad. Logikken er, at vi skal gå efter mest af det øverste og mindst af det nederste. Og som med andre aspekter i samfundet stræber vi efter at ’løfte os opad’ i hierarkiet.
Lad os tage niveauerne, et for et.
Affaldsforebyggelse
Genbrug og bedre udnyttelse af affaldsressourcer er supergodt. Men allerbedst er, hvis vi kan undgå at skabe så meget affald. For de fleste virksomheder ligger nøglen i at kigge ind i de andre led i forbrugskæden – nemlig på indkøb og vaner.
Et par spørgsmål er gode at stille: Har vi et godt overblik over indkøbsflowet op imod behovet, så vi ikke køber mere, end vi har brug for? Kan vi spare på vandflaskerne og servere vand på kande til møderne? Kan vi vælge produkter med længere holdbarhed?
Her er det også interessant at indgå partnerskaber, hvor man fx deler materialer/værktøjer med andre med samme behov. Det giver færre indkøb, og mindre affald i sidste ende.
Genbrug
Direkte genbrug er, når tingene kan bruges igen (af nogle andre) i samme form og funktion, som de er skabt til. Dvs. uden behov for yderligere behandling. Vi kender det fra privaten, hvor vi indleverer til og handler i genbrugsbutikkerne. Men også mange virksomheder vælger efterhånden at give deres aflagte møbler, computere mm et ekstra liv ved at donere det eller sælge det videre.
Reparation
Lidt uden for nummer af den traditionelle affaldstrekant – kilet ind mellem direkte genbrug og genanvendelse – ligger ’reparation’ eller ’klargøring til genbrug’. Det er en effektiv kilde til at minimere vores affaldstryk, når vi overvejer muligheden for at reparere frem for instinktivt bare at køre de halvdefekte genstande på genbrugsstationen – eller værre endnu, deponere dem på en hylde i kælderen og glemmer alt om deres eksistens.
Det kan synes besværligt, hvis man ikke selv eller nogen i virksomheden har ’fikse-skills’, men heldigvis er der hjælp at hente. Der findes mange etablerede virksomheder, som opkøber fx brugt it eller møbler til reparation og videresalg, lige som kommunale initiativer med fokus på reparation til stadighed popper op.
Tjek, hvor der er en repair-cafe nær dig: https://repaircafedanmark.dk/repair-cafeer-i-danmark/
Genanvendelse
Et ord, der ofte bliver forvekslet med genbrug. Men genanvendelse er en kategori for sig, og det adskiller sig ved, at produkterne først skal nedbrydes, før materialets ressourcer igen kan indgå i en cirkulær proces. Enten for at blive til samme type produkter som de oprindelige eller til helt andre produkter. Et par eksempler er, når indsamlede glasflasker og skår omsmeltes til produktion af nye flasker, eller når engangsbatterier indgår i produktion af rustfrit stål.
Grunden til, at genanvendelse rangerer lavere end reducering, genbrug og reparation er, at processen med at skabe nye produktionsmaterialer ud af et affaldsprodukt er energitungt – og for det meste forringes kvaliteten af det nye materiale undervejs.
Dog er der kæmpe potentiale for at sikre god udnyttelse af affaldsressourcerne. Især set i lyset af de enorme mængder affald, vi producerer i Danmark (vi har flere gange vundet EM i affaldsproduktion…).
Affaldssortering er et vigtigt begreb her! God kildesortering er nemlig en forudsætning for at få en ren nok kvalitet af fraktionen til, at det kan gå til genanvendelse. Renovatøren, der aftager jeres affald, har i øvrigt typisk også krav til, hvor rent sorteret plastikken, pappet osv. skal være, før I kan få den aftalte pris for det.
Når I affaldssorter i virksomheden eller til begivenheder, gør I en lille, men helt reel forskel for miljøet, og I sender et vigtigt signal til medarbejdere og kunder om, at I tager del i en vigtig, fælles samfundsopgave. Hvis det ikke er motivation nok, er der jo lige det, at I som virksomhed har pligt til at sortere den del af jeres affald fra, der kan genanvendes. Tjek op på reglerne i din kommune, hvis du er i tvivl om krav og muligheder.
Energiudnyttelse
Når alle veje er udtømt, og affaldet er af så ringe kvalitet, at det ikke kan recirkuleres, er den bedste løsning at afbrænde det på forbrændingsanlægget og udnytte energien til el og varme.
Deponering
Engang røg alt affald på lossepladsen – og blev deponeret der. I dag går en forholdsvis lille andel af affaldsmængderne til deponi. Det er de typer, som enten er for farlige, eller som vi endnu ikke ved, hvordan vi bedst udvinder ressourcer fra. I moderne deponier ligger affaldet forsvarligt nedgravet og beskyttet af en membran, der forhindrer giftige stoffer i at sive ud i miljøet.
En god nyhed at slutte af på: Når vi undersøger affaldshierarkiet i et dansk perspektiv, går det den rigtige vej! I årene fra 2011 til 2019 har vi i fællesskab rykket 500.000 tons affald op i affaldshierarkiet fra afbrænding til genanvendelse, svarende til en forøgelse på 36%. Men der er et stykke vej endnu. Heldigvis er det en både meningsfuld, yderst konkret og til tider rigtig sjov opgave at tage fat om.
I tvivl om, hvordan I kommer godt i gang?
Tag fat i os for en snak om, hvordan I bedst håndterer jeres affaldsressourcer.
