Vi har identificeret, at der er et stort behov for mere fleksible affaldsløsninger end dem, som findes på markedet. Det gælder især løsninger, der passer til megaevents, til sportsbegivenheder og forlystelsesparker – og generelt steder, hvor mange folk er samlet.
Kravene til øget affaldssortering bliver kun større, både lovgivningsmæssigt og fra forbrugerens side. Det ved arrangørerne. Men mange savner materiel, der gør det nemt og økonomisk rentabelt at sikre velfungerende affaldssortering, også når ens arrangementer har skiftende størrelse, og typen af affald varierer fra gang til gang.
Don’t Waste It by Rethink Event
Derfor er Rethink Event og vores dygtige samarbejdspartnere i fuld gang med at produktudvikle og teste en række specialdesignede affaldsløsninger. I første omgang er vi på markedet med Waste Top – en hætte med huller til sortering, der kan sættes på eksisterende spande.