Forstå affaldshierarkiet

Når I som virksomhed eller eventarrangør forholder jer til det affald, I producerer, tager I ansvar for, at færre af klodens værdifulde og knappe ressourcer går til spilde. Men hvordan kan man vide, hvad der er bedst for miljøet, når det kommer til håndtering, prioritering og tilgang til affaldsressourcer? I netop den sag er affaldshierarkiet et anerkendt og ganske brugbart værktøj at kende til. Læs med og få overblikket.

 

I Danmark og EU fungerer affaldshierarkiet som et prioriteringsværktøj. Det er illustreret som en trekant vendt med spidsen nedad. Logikken er, at vi skal gå efter mest af det øverste og mindst af det nederste. Og som med andre aspekter i samfundet stræber vi efter at ’løfte os opad’ i hierarkiet.

Lad os tage niveauerne, et for et.

 

Affaldsforebyggelse

Genbrug og bedre udnyttelse af affaldsressourcer er supergodt. Men allerbedst er, hvis vi kan undgå at skabe så meget affald. For de fleste virksomheder ligger nøglen i at kigge ind i de andre led i forbrugskæden – nemlig på indkøb og vaner.

Et par spørgsmål er gode at stille: Har vi et godt overblik over indkøbsflowet op imod behovet, så vi ikke køber mere, end vi har brug for? Kan vi spare på vandflaskerne og servere vand på kande til møderne? Kan vi vælge produkter med længere holdbarhed?

Her er det også interessant at indgå partnerskaber, hvor man fx deler materialer/værktøjer med andre med samme behov. Det giver færre indkøb, og mindre affald i sidste ende.


Genbrug

Direkte genbrug er, når tingene kan bruges igen (af nogle andre) i samme form og funktion, som de er skabt til. Dvs. uden behov for yderligere behandling. Vi kender det fra privaten, hvor vi indleverer til og handler i genbrugsbutikkerne. Men også mange virksomheder vælger efterhånden at give deres aflagte møbler, computere mm et ekstra liv ved at donere det eller sælge det videre.

 

Reparation

Lidt uden for nummer af den traditionelle affaldstrekant – kilet ind mellem direkte genbrug og genanvendelse – ligger ’reparation’ eller ’klargøring til genbrug’. Det er en effektiv kilde til at minimere vores affaldstryk, når vi overvejer muligheden for at reparere frem for instinktivt bare at køre de halvdefekte genstande på genbrugsstationen – eller værre endnu, deponere dem på en hylde i kælderen og glemmer alt om deres eksistens.

Det kan synes besværligt, hvis man ikke selv eller nogen i virksomheden har ’fikse-skills’, men heldigvis er der hjælp at hente. Der findes mange etablerede virksomheder, som opkøber fx brugt it eller møbler til reparation og videresalg, lige som kommunale initiativer med fokus på reparation til stadighed popper op.

Tjek, hvor der er en repair-cafe nær dig: https://repaircafedanmark.dk/repair-cafeer-i-danmark/

 

Genanvendelse

Et ord, der ofte bliver forvekslet med genbrug. Men genanvendelse er en kategori for sig, og det adskiller sig ved, at produkterne først skal nedbrydes, før materialets ressourcer igen kan indgå i en cirkulær proces. Enten for at blive til samme type produkter som de oprindelige eller til helt andre produkter. Et par eksempler er, når indsamlede glasflasker og skår omsmeltes til produktion af nye flasker, eller når engangsbatterier indgår i produktion af rustfrit stål.

Grunden til, at genanvendelse rangerer lavere end reducering, genbrug og reparation er, at processen med at skabe nye produktionsmaterialer ud af et affaldsprodukt er energitungt – og for det meste forringes kvaliteten af det nye materiale undervejs.

Dog er der kæmpe potentiale for at sikre god udnyttelse af affaldsressourcerne. Især set i lyset af de enorme mængder affald, vi producerer i Danmark (vi har flere gange vundet EM i affaldsproduktion…).

Affaldssortering er et vigtigt begreb her! God kildesortering er nemlig en forudsætning for at få en ren nok kvalitet af fraktionen til, at det kan gå til genanvendelse. Renovatøren, der aftager jeres affald, har i øvrigt typisk også krav til, hvor rent sorteret plastikken, pappet osv. skal være, før I kan få den aftalte pris for det.

Når I affaldssorter i virksomheden eller til begivenheder, gør I en lille, men helt reel forskel for miljøet, og I sender et vigtigt signal til medarbejdere og kunder om, at I tager del i en vigtig, fælles samfundsopgave. Hvis det ikke er motivation nok, er der jo lige det, at I som virksomhed har pligt til at sortere den del af jeres affald fra, der kan genanvendes. Tjek op på reglerne i din kommune, hvis du er i tvivl om krav og muligheder.

 

Energiudnyttelse

Når alle veje er udtømt, og affaldet er af så ringe kvalitet, at det ikke kan recirkuleres, er den bedste løsning at afbrænde det på forbrændingsanlægget og udnytte energien til el og varme.

 

Deponering

Engang røg alt affald på lossepladsen – og blev deponeret der. I dag går en forholdsvis lille andel af affaldsmængderne til deponi. Det er de typer, som enten er for farlige, eller som vi endnu ikke ved, hvordan vi bedst udvinder ressourcer fra. I moderne deponier ligger affaldet forsvarligt nedgravet og beskyttet af en membran, der forhindrer giftige stoffer i at sive ud i miljøet.

 

En god nyhed at slutte af på: Når vi undersøger affaldshierarkiet i et dansk perspektiv, går det den rigtige vej! I årene fra 2011 til 2019 har vi i fællesskab rykket 500.000 tons affald op i affaldshierarkiet fra afbrænding til genanvendelse, svarende til en forøgelse på 36%. Men der er et stykke vej endnu. Heldigvis er det en både meningsfuld, yderst konkret og til tider rigtig sjov opgave at tage fat om.

I tvivl om, hvordan I kommer godt i gang?

Tag fat i os for en snak om, hvordan I bedst håndterer jeres affaldsressourcer.

Sådan lykkes I med affaldssortering til events

I vil det gerne, og det vil jeres gæster faktisk også. Altså sortere deres affald rigtigt. Vi har samlet nogle tips til dig, der planlægger en event og skal have affaldssorteringen til at glide problemfrit.

 

Affaldsspandene skal stå samlet i klynger

Hvis jeg hjemme på matriklen skulle smide plastikkruset i en spand i baghaven, og madresterne krævede en spadseretur til en beholder nede på vejens vendeplads, tror jeg nok, jeg indimellem ville komme til at vipse det hele i samme spand. Simpelthen fordi besværlig handling trumfer den gode hensigt. Ligeså er det med arrangementer ude i offentligheden.

Derfor – hjælp gæsterne til at gøre det rigtige ved at stille jeres beholdere til forskellige affaldstyper i ’øer’ – pænt ved siden af hinanden. Gerne flere steder på pladsen og placeret strategisk i forhold til, hvordan folk bevæger sig rundt.

 

Vælg en affaldsspand med indkast fra siden

Det lyder måske underligt, at det kan have nogen betydning for en god affaldssortering, om affaldet dumpes i fra oven eller skal puttes ind i huller langs siden. Men det har det. Det kan vi sige med overbevisning, fordi vi i Rethink Event har testet og indsamlet erfaringer om netop dette på en lang række festivaler og events.

Her et par grunde til, at det er sådan.

Nummer et: fugle kan lide mad(-affald). Og er der en stor åbning i toppen af beholderen, lige til at flyve ned i, ja så opfatter kragerne og mågerne det som et tagselvbord. Efter måltidet efterlader de typisk området lige så rent som et gennemsnitligt teenageværelse.

To: Når vi bare skal føre hånden hen over en affaldsspand, åbne hånden og slippe affaldet, forholder vi os mindre til, om det hører til lige i dén beholder. Det giver højere risiko for fejlsortering.

Grund nummer tre: Regnvejr kan forekomme. Selv til de fedeste events.

Ergo, vælg en affaldsspand med indkasthuller i siden.

 

Klar kommunikation og intuitivt design

Hvor skal jeg som gæst smide mine flasker, papkrus, madrester mv. hen? Ja det skal kunne afkodes på få sekunder. Tænk i at bruge få ord, tydelige farvekoder og ikoner. Både på skilte og på de labels, der er på selve spanden.

Designet af beholderen – og særligt indkasthullerne – er rigtig vigtig. Vi anbefaler en model med udstansede huller, som kun er lidt større end genstanden og har samme form som genstanden. Det er nemt at afkode og forhindrer, at for eksempel krus med ølsjatter blandes med pap, så det ikke kan genanvendes.

Putkasser for voksne. Her AGFs affaldssortering på Ceres Park, udviklet i samarbejde Johannes Sørensen og Sønner og Rethink Event.

 

Hold rent omkring affaldsspandene og tøm dem, før de bliver overfyldte

En ren plads gør det rarere at være deltager i jeres arrangement og flytter fokus mod det, det handler om – om det så er musikken, fodboldkampen eller samværet. Det er i sig selv en værdifuld grund til at have styr på affaldet. En anden er, at rod som bekendt avler rod. Ligger der først to pizzabakker ved siden af en skraldespand, er det som om, de med magnetisk kraft på kort tid tiltrækker adskillige af deres fæller, og voila, så har vi pizzabakkebjerget. I bund og grund er det blot en menneskelig adfærdslogik, der træder i kraft: ’Hey, nogen andre har efterladt deres skrald her, så sker der ikke noget ved, at jeg også gør det’.

Så bottom line: I hjælper jer selv til en lækker, indbydende plads og til nemmere håndtering af affaldet, når spandene aldrig er overfyldte. Det kommer I bedst omkring ved at have nok sweepere (folk, der holder pladsen ryddelig) og en affaldsressourceansvarlig, som kan sikre god organisering af, hvornår og af hvem beholderne tømmes under eventen.

Pssst: Rethink Event har stor erfaring med at planlægge og varetage affaldshåndtering ved events, herunder oplæring af frivillige. Tag fat i os og hør nærmere.

 

Gør affaldssortering til en del af oplevelsen

Førhen var holdningen typisk, at affald er ulækkert og helst skal være så usynligt som muligt. Deraf de mange grimme og grå affaldsspande. I dag har piben en anden lyd. Affald hedder affaldsressourcer – med god grund, for det er det, det meste af indholdet i spandene er: Ressourcer som kan genanvendes til produktion af nye materialer.

Vi erfarede på NorthSide i 2019, at ‘skraldeholdet’ for første gang var blandt de første hold, som blev fyldt op af frivillige. Den er god nok, affald er hipt!

Vil I være lige så hippe, er det bare at sætte spot på affaldet og gøre et nummer ud af, at I tager affaldssortering seriøst. Sæt lys i spandene. Lad dem give positiv feedback med lyd, når de ’fodres’. Anskaf jer beholdere i toplækkert design. Skriv, hvorfor I sorterer. Mulighederne er mange…

 

Få overblik over affaldstyperne – og kom rigtigt af med det

Det sidste tip er faktisk det, I bør starte med. Få overblik over behovet, og planlæg efter det. Er det mest madaffald, dåser og plastkrus, I forventer at se mest af? Så er det en god idé at have specifikke affaldsbeholdere sat op til disse typer.

Sørg også for at have lavet en aftale med en godkendt renovatør, der har styr på, at affaldet kommer godt videre på sin genanvendelsesrejse. Du kan evt. spørge din kommune eller søge efter en renovatør gennem Miljøstyrelsens Affaldsregister for godkendte renovatører.

Bæredygtighed er ikke visket af tavlen under Covid-19 – tværtimod

Interessen for bæredygtighed og krav til virksomheders ansvarlighed er kun stigende, pandemi eller ej. Det sætter en omfattende, netop udgivet forbrugeranalyse en fed streg under.

Forleden udkom den årlige rapport ’Sustainable Brand Index’, Europas største uafhængige varemærkestudie om bæredygtighed.

Udvælgelsen af brands i undersøgelsen er baseret på markedsandele og brand awarenes, så det er primært de tunge drenge i klassen – IKEA, MCDonald’s, Yousee osv. – der figurerer. Helt fair. Vi synes dog det ville være interessant, hvis også brancher inden for oplevelsesindustrien så som sport, events og festivaler var repræsenteret.

Her findes nemlig ikke så få aktører, der præsterer stor innovationshøjde og oprigtigt hjerteblod hvad angår bæredygtighed – og som samtidig har blik for den brandværdi, et øget fokus på bæredygtighed rummer. Det er AGF og NorthSide Festival gode eksempler på.

Tag handling og kommunikér om jeres bæredygtighed

Foruden en ranking af brands (den kan du tjekke ud på Sustainable Brand Index-hjemmesiden) byder rapporten på en god del interessante insights. Her er de pointer, vi synes det er værd at bide mærke i, uanset branchetilhørsforhold.

67 % af danske forbrugere siger, at bæredygtighed påvirker deres købsbeslutninger, og lige så mange diskuterer ofte bæredygtighed med deres omgangskreds.

31 % af forbrugerne har fået øget interesse for bæredygtighed som konsekvens af Covid-19.

Genbrug og genanvendelse af materialer scorer højst (41 %) på listen over hvilke emner inden for bæredygtighed, der optager dem.

Jo mere brands kommunikerer om deres bæredygtighedsarbejde (på en troværdig måde that is), des mere vil forbrugerne vide, efterspørge og engagere sig. Det skaber en positiv cirkel af større indsigt.

Den bæredygtige forbruger er ikke kun én type forbruger. Det rummer i den ene ende af spektret typen, hvor bæredygtighed ses som ’added value’ til pris og funktion. På den anden fløj står den dedikerede, superbevidste forbruger, som går kompromisløst ind for bæredygtighed. Hun vil gå kritisk til dig, hvis du ikke kan trække en livscyklusanalyse på produkterne op ad skuffen på forespørgsel.

Det interessante og nye er, at den førstnævnte gruppe faktisk har rykket sig. Fra kun at have trætte blikke tilovers for emnet, er der nu en vis åbenhed for at høre om virksomheders bæredygtighedstiltag – du skal bare virkelig gøre dig umage med at servere emnet relevant. Så som i al kommunikation: kend din målgruppe, så du ikke støder nogen væk utilsigtet.

Et par spørgsmål ud til jer:

Oplever I, at bæredygtighed er et parameter for jeres kunder?

Er det en udfordring, hvordan I bedst fortæller jeres omverden, hvad I gør for at tage ansvar (socialt og miljømæssigt)?

Guide til grønne puljer

Forbrugerne og virksomhederne efterspørger i stigende grad produkter og services, som tager hensyn til klimaet og miljøet. Måske kan din virksomhed se muligheder i at styrke bundlinjen ved at retænke jeres forretningsmodel i en mere bæredygtig og cirkulær retning – men mangler viden om, hvordan I gør det i praksis?

Her kan det være en idé at kigge mod puljer og programmer, hvor I får dækket udgifterne til ekstern konsulenthjælp. Vi guider her til en god håndfuld af dem.

 

Grøn Cirkulær Omstilling (GCO)

Hvad kan den?
Der er flere typer forløb i Grøn Cirkulær Omstilling: Det individuelle forløb giver virksomheden en voucher til indkøb af privat rådgivning på op til 90.000 kr. I tæt sparring med en fagkyndig konsulent får du udarbejdet en grøn cirkulær forretningsmodel. I det kollektive forløb kan flere virksomheder gå sammen og få skabt en forretningsmodel baseret på værdikædesamarbejde. Og endelig er der specifikke forløb for virksomheder, hvor designdreven eller datadrevet grøn forretningsudvikling er på agendaen.

Har du allerede fået udviklet en cirkulær forretningsmodel? Tjek muligheden for at få Implementeringsstøtte og modtag op til 30 % i tilskud til investeringer i maskiner eller udstyr.

Hvem er den for?
Alle SMV’er. Projektet har dog et særligt fokus på områderne plast, fremstilling, fødevarer, tekstil & møbler, byggeri samt service.

Hvad kræves af virksomheden?
En god bunke arbejdstimer og engagement hen over 4-10 måneder, alt efter forløbstype.

Læs mere om GCO

 

ECSMV

Hvad kan den?
Programmet har sigte på at øge energieffektiviteten og reducere CO2-udledningen blandt små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Du kan få op til 57.375 kr. i tilskud til rådgivning til udvikling af en forretningsmodel. Efterfølgende mulighed for at søge om investeringstilskud til selve implementeringen. Som deltagende virksomhed inviteres du med i et forum af ligesindede.

Hvem er den for?
SMV’er i Midtjylland.

Hvad kræves?
Virksomheden skal lægge 114 arbejdstimer og indledningsvist screenes af kommunen.

Læs mere om ECSMV

 

Rethink Business

Hvad kan den?
Med programmet ‘Rethink Business – Cirkulær forretningsudvikling’ får virksomheden overblik over sin ressourceanvendelse, indsigt i de forretningsmæssige potentialer, der ligger i et fokus på design og designfasen – og ender op med en køreklar, cirkulær forretningsplan.

Hvem er den for?
Virksomheder i Region Midtjylland. Dog kan en tredjedel af ansøgerne komme udefra. Næste hold i projektet, som kører til efteråret 2021, er for iværksættere.

Hvad kræves af virksomheden?
En forhåndsscreening samt en specifikt antal arbejdstimer.

 

Vilje til Vækst – Grøn omstilling og bæredygtig forretningsudvikling

Hvad kan den?
Igennem et forløb på 4-6 måneder får du mulighed for at sparre med en rådgiver om, hvordan du kan gøre bæredygtighed til en del af din forretningsstrategi. Fokus er todelt, sådan at I både får udviklet en bæredygtig forretningsstrategi og opkvalificeret udvalgte medarbejdere og ledere, så de bliver i stand til at løfte virksomhedens grønne potentiale. Du får betalt størstedelen af udgifterne til en prækvalificeret rådgiver. Forløbet består af rådgivning til en værdi af 80.000 kr. + kompetenceløft til 60.000 kr.

Hvem er den for?
SMV’er i Region Nordjylland.

Hvad kræves af virksomheden?
Forløbets samlede værdi er på 140.000 kr., og heraf skal virksomheden selv investere de 56.500 kr. Hertil lægges et antal arbejdstimer svarende til 60.000 kr.

 

Bæredygtig Bundlinje 2.0 og Bæredygtig Bundlinje Bornholm

Hvad kan den?
I et forløb på 9-12 måneder får virksomheden en kortlægning af virksomhedens potentialer for grøn og cirkulær omstilling i samarbejde med de tilknyttede rådgivere. Det munder bl.a. ud i en ny grøn forretningsmodel, et overblik over miljøeffekter ved indsats og en konkret handlingsplan. Der er mulighed for at søge støtte til implementering.

Hvem er den for?
SMV’er i henholdvis Region Hovedstaden og Bornholm.

Hvad kræves af virksomheden?
Man skal lægge omkring 100 arbejdstimer.

Læs mere på Bæredygtig Bundlinje 2.0 | Gate 21 og Bæredygtig Bundlinje Bornholm | Gate 21

 

smv PRO

Hvad kan den?
smv PRO er et program specifikt for ejerledede virksomheder, der vil flytte sin forretning til næste niveau. Herunder kan man bl.a.vælge grøn omstilling og cirkulær økonomi som fokusområde. En forretningsudvikler fra dit lokale Erhvervshus hjælper med at identificere indsatsområder, hvorefter du sætter opgaven i udbud blandt forhåndsgodkendte rådgivere. Sammen med din valgte rådgiver får du udarbejdet en ny grøn forretningsmodel og skræddersyet plan for at nå i mål. Du får 50% i tilskud til køb af den private rådgivning.

Hvem er den for?
SMV’er i hele landet, som er ejerledet og har eksisteret i mindst tre år.

Læs mere om smv PRO